Normal åbner ny butik i Hillerød
I morgen lørdag åbner butikskæden Normal på Slotsgade 7 i Hillerød.
Det skriver Hillerød Posten Weekend.
Annemette Jensen er blevet ansat som souschef.
Hun kender i forvejen kunderne godt, da hun igennem 13 år har arbejdet i BR på den anden side af gaden.
Normal-kæden består af 12 øvrige butikker landet over.
Ifølge direktør Torben Mouritsen kan Normal sælge varer 30-50 pct. billigere end konkurrenterne, da man parallelimporterer fra andre EU-lande.